Der skal strammes op, og hullerne skal lukkes.

Sådan lyder det fra social- og ældreminister Astrid Krag (S), efter B.T. har afsløret mistanke om svindel på et kvindekrisecenter på Sjælland.

»Det er jo helt forfærdeligt, at det her tilbud angiveligt har set stort på loven og beriget sig selv med midler, der skulle hjælpe voldsramte kvinder,« siger Astrid Krag.

Den konkrete sag drejer sig om det politianmeldte Ravnstrup Krisecenter i Herlufmagle ved Næstved.

Krisecentret har brændt millioner af skattekroner af, direktøren har forøsgt at sikre sig selv over en million i forbindelse med centrets konkurs, og krisecentret har snydt mange mennesker for deres penge.

Senest har B.T. afsløret, at krisecentret ulovligt har fået udbetalt skattekroner for overnatninger, der aldrig fandt sted.

Ministeren erkender, at kontrollen med landets krisecentre ikke har været god nok.

»Den her sag viser, at der er brug for, at vi får strammet op,« siger Astrid Krag.

Astrid Krag henviser til, at der i år er indgået en aftale med et bredt flertal af Folketingets partier om at styrke kontrollen med kvaliteten og økonomien på blandt andet krisecentre. Den skærpede kontrol træder i kraft i det nye år.

I sagen om Ravnstrup Krisecenter var det meget nemt for direktøren at snyde. Direktøren sendte en regning for en kvindes ophold på 113.400 kroner for 42 døgn, selv om kvinden kun havde været på centret i tre døgn. Kommunen udbetalte pengene, og hverken kommunen eller socialtilsynet opdagede det.

Ministeren mener, at det er kommunernes ansvar at opdage, hvis de betaler for kvinder, der ikke længere bor på krisecentrene.

»Men jeg er bestemt åben over for det, hvis der er ønsker til ændringer, vi fra centralt hold kan lave, for at gøre det lettere for kommunerne at opdage, hvis nogen misbruger systemet til at berige sig selv i stedet for at hjælpe de voldsramte kvinder,« siger hun.

Reglerne på området er skruet sådan sammen, at det er krisecentrene, der selv indskriver kvinderne, og sender regninger til kommunerne for kvindernes ophold.

Kommunerne er løbende i dialog med krisecentrene, men det kan være svært at finde ud af, præcis hvor længe en kvinde er på et center, lyder det fra flere aktører på området.

Det er også muligt at indskrive kvinder anonymt, hvilket gør det endnu sværere at opdage svindel.

»Formålet med reglerne er at kunne reagere hurtigt og hjælpe kvinder i krise med det samme og undgå papirnusseri. Men det åbner også en ladeport for mulig svindel,« siger Per Nikolaj Bukh, som er professor i økonomistyring med særligt fokus på socialområdet.

Systemet har fungeret i mange år, men de seneste år er der skudt mange nye krisecentre op, som ikke nødvendigvis har de bedste hensigter, påpeger Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK).

»Jeg er bekymret for, at der er krisecentre, som ikke har reelle hensigter om at få hjulpet kvinderne til et godt liv, men i stedet ønsker at tjene penge på udsatte kvinder,« siger direktør Kamilla Bjørn Drøidal fra LOKK.

Ifølge LOKK er et af de største problemer, at det er tilladt for private at tjene penge på at drive krisecenter.

»Langt de fleste krisecentre har reelle hensigter og høj faglighed, men jeg frygter, at der er brodne kar, der kommer til at ødelægge det for mange andre krisecentre, der gør en stor og vigtig indsats,« siger Kamilla Bjørn Drøidal.

Socialminister Astrid Krag har tidligere forsøgt at få indført et forbud mod profit på botilbud, men hun kunne ikke få politisk opbakning til det.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne ville have haft endnu strammere regler. Jeg mener ikke, at det skal være muligt at tjene penge på at drive krisecenter,« siger Astrid Krag.

Ministeren kan ikke garantere, at den nye politiske aftale om skærpet kontrol med krisecentre er tilstrækkelig.

»Jeg tror, at vi kommer et godt stykke vej (med den politiske aftale, red.), men jeg er helt åben for at se på, om der er nogle huller i systemet,« siger hun.

Andre læser også