Politi, ambulance og brandvæsnet har torsdag aften været massivt til stede i Roskilde Lufthavn.
Det skyldes, at en person i et mindre fly, et piper-fly, er landet forkert.
I stedet for landingsbanen endte flyet i græsset, oplyser Midt- og Vestsjælland Politi til B.T.
Ingen personer er dog kommet til skade.
Ikke desto mindre har man af sikkerhedsmæssige årsager været talstærkt til stede i lufthavnen.
En mand befandt sig i flyet, og han er blevet undersøgt på stedet. Han er uskadt.
Politiet oplyser, at flyet blev ramt af en sidevand og derfor landede forkert.
Havarikommissionen har undersøgt sagen og kalder det et uheld.
Del:
