Fredag var en dag som alle andre for 58-årige Michael Hudlebusch, der stod og hørte musik i radioen, mens han passede sit arbejde som dækmontør.
Men pludselig begyndte hans telefon at ‘bimle og bamle,’ som han selv udtrykker det.
En af de mange beskeder var fra hans datter. »De har fundet morderen til Louise,« sagde hun som det første, da Michael fik hende i telefonen.
»Så var det som om min verden stod stille. Jeg vidste ikke, om jeg skulle græde eller lade være,« siger Michael Hudlebusch.
Det er fem år siden, at en mørk og råkold november aften vendte op og ned på hans liv.
Dengang var Michael ude og gå med en veninde i Elverparken i Herlev, da en golden retriever pludselig kom løbende mod ham i mørket, som om den ville vise ham noget.
Han fulgte efter hunden frem til et buskads, hvor han kunne se en kvinde iført regntøj og gummistøvler ligge livløs.
Michael handlede instinktivt.
Han begyndte med det samme at yde førstehjælp, mens han råbte til sin veninde, at hun skulle ringe 112.
Michael Hudlebusch fortalte dengang til B.T., hvordan en sygeplejerske guidede ham, mens han gav den livløse Louise Borglit hjertemassage.
»’Nu tæller du efter mig’ siger sygeplejersken til mig, og så pumper jeg på hendes bryst, indtil jeg udbryder: ’føj’, for det var ligesom at trykke mine hænder ned i et drivvådt og gennemblødt håndklæde. Jeg kigger på mine hænder og opdager … jeg er smurt ind i blod«.
Bare fem minutter senere nåede to falckreddere hen til gerningsstedet.
Den ene redder lyste på Louises ansigt med sin lommelygte, og synet af den unge kvindes ansigt efterlod et uudsletteligt billede i Michaels hukommelse.
»Der hvor hendes næse skulle have været, var der bare et hul, og jeg udbrød til falck-manden: ‘Ser du det samme som mig?, og han bekræftede det.«
Senere fik Michael at vide, at det var en detalje om drabet, han ikke måtte fortælle om, og først i dag – fem år senere – fik offentligheden kendskab til den grusomme oplysning.
Det skete i et grundlovsforhør fredag, hvor anklagemyndigheden præsenterede sigtelsen mod den 28-årige mand, der er anholdt for det bestialske drab på 32-årige Louise Borglit.
‘Sigtelsen lyder på manddrab efter paragraf 237, da han den 4. november 2016 i Elverparken pådrog Louise Borglit 11 knivstik, som ramte hende i brystet og ryggen og hovedbunden og det ene ben og fik næsen delvist skåret af,’ lød det i retten.
Et grundlovsforhør, der endte med, at den sigtede, der allerede afsonede en anden dom, blev varetægtsfængslet i fire uger.
For Michael Hudlebusch er det en lettelse, at der er foretaget en anholdelse i sagen.
»Til at begynde med tvivlede jeg på, om de nogensinde ville finde ham, men jeg havde alligevel en fornemmelse af, at det på en eller anden måde ville komme frem.«
Han er ikke i tvivl om, at en dom i sagen bliver en hjælp for ham i forhold til at bearbejde den traumatiske hændelse fuldstændig.
»Jeg er rimelig lettet. Jeg tror, jeg kan lukke det helt nu.«
Fundet af Louise påvirkede Michael længe efter, og han måtte opsøge en psykolog for at få bearbejdet traumet.
»Jeg havde i lang tid tanker om, at hun måske kunne være reddet, hvis vi var kommet fem minutter før. At vi kunne have forhindret det.«
Og selvom Michael fik hjælp til at håndtere den svære oplevelse, glemte han ikke Louise.
»Det fylder ikke så meget i mine tanker mere, men den fjerde november, hvor hun mistede livet, går jeg ned og stiller et lys for hende i parken, og så tager jeg hen på kirkegården, hvor jeg også stiller et,« fortæller han.
Anholdelsen i sagen er sket efter en spektakulær efterforskning, hvor en politiagent lod sig fængsle med den formodede morder, der fortalte politiagenten flere detaljer om drabet.
Blandt andet at Louise næse var skåret af.
Selvom efterforskningen har været lang, så roser Michael Hudlebusch politiet for ikke at give op.
Til gengæld undrer han sig over, hvordan den formodede gerningsmand kunne blive afvist på psykiatrisk afdeling to dage før drabet.
»Hvordan kan man have et system, hvor sådan en mand ikke bliver indlagt?,« spørger Michael Hudlebusch, der ikke er i tvivl om, han skal følge sagen, når den kommer for retten.
Han håber på en lang straf til manden og en dom for at tage to liv – Louises og hendes ufødte barns.
Del: