To 36-årige mænd er sigtet for drabet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn et endnu ukendt sted i Nordjylland. Den ene er varetægtsfængslet, den anden er blevet løsladt.

Klokken 11.20 onsdag klappede håndjernene fast om håndleddene på en 36-årig mand fra Flauenskjold. Kun 14 kilometer derfra i Østervrå slog Nordjyllands Politi præcis samtidig til mod en anden 36-årig mand.

Men det viser sig, at den store koordinerede politiaktion bestemt ikke var nogen tilfældighed.

For de to mænd har siden deres barndom haft et særdeles tæt venskab, viser B.T.s research.

Flere kilder i lokalområdet fortæller samstemmigt, at de begge anses for at være nogle enspændere.

»Han er meget en enspænder. Han holder sig meget indenfor. Han har en tæt kammerat, som der kommer der. Det er ikke sådan en type, som man drikker en øl med over hækken. Faren kommer lidt mere ud, men han er også en enspænder,« lyder det fra en nabo i Østervrå.

Men for at forstå, hvorfor politiet intenst har interesseret sig for de to mænd, skal vi skrue tiden tilbage til søndag morgen klokken 6.09.

Få minutter før forlod 22-årige Mia Skadhuage Stevn en bar i Jomfru Ane Gade. Ifølge politiet gik hun alene rundt, inden hun kom ned til Vesterbro og stillede sig ved busstoppestedet foran Netto ved nummer 99.

Det er kun på grund af et lille kamera på facaden af en valutaforretning, at det særdeles afgørende øjeblik blev fanget.

»Bilen standsede kort op, og vi kan se, at Mia satte sig ind, hvorpå bilen kørte ad Vesterbro i sydlig retning,« fortæller vicepolitiinspektør Frank Olsen om det sidste billede af Mia i live.

Selvom politiets oplysninger om bilens færden herfra er meget sparsomme, og politiet i flere dage hverken kendte chaufføren eller ruten, kan B.T. fortælle, at en sort bil magen til den på overvågningen blev kørt væk fra den adresse, som politiet i flere dage har lagt en jernring om i Flauenskjold.

Politiet har eftersøgt denne bil. Den tilhører, ifølge politiet, en af de anholdte.
Politiet har eftersøgt denne bil. Den tilhører, ifølge politiet, en af de anholdte. Foto: Nordjyllands Politi
Vis mere

Faktisk har lokale forskere fra universitetet bistået i efterforskningen, da de kunne hjælpe politiet med at genskabe det noget grynede overvågningsbillede af bilen.

Da de to barndomsvenner blev ført ind i et grundlovsforhør sammen torsdag klokken 11, kiggede de ned i jorden. Begge havde kortklippet kort mørkt hår og bar mørkt tøj. Deres forsvarsadvokater fortalte, inden dørene blev lukket, at de nægtede sig skyldige i drabet.

Samtidig lykkedes det for forsvarsadvokaterne at få nedlagt et navneforbud for de to, selvom pressen protesterede. Det afskærer B.T. for at beskrive deres identitet nærmere. Men de to er i forvejen kendt af politiet for småkriminalitet, som ordensmagten formulerer det.

Men her stopper samhørigheden også for de to mænd, der begge bor alene og har en interesse for jagt og våben.

»Jeg har ikke så meget at sige. Jeg er ked af det og rystet. Det har været nogle hårde dage,« sagde han, da B.T. sent torsdag aften mødte ham foran hans hus. Han ville ikke forholde sig til den drabssigtelse, som politiet stadigvæk har valgt at opretholde mod ham.

En helt afgørende og trist detalje kom desværre frem nogle timer senere, da politiinspektør Frank Olsen holdt pressemøde på politigården i Aalborg.

»Torsdag efterforskede politiet massivt de to drabssigtedes adresser i Nordjylland og et sommerhus i Saltum. Vi brugt store kræfter i at kortlægge de anholdtes færden. Og den kortlægning har kastet flere spor af sig i løbet af dagen. Vi har blandt andet søgt ved Reno Nord i Hammer Bakker og flere steder i Droninnglund Storskov.«

»Det har ført til, at politiet for kort tid siden gjorde et fund i Dronninglund Storskov. Her er der fundet dele af et menneske. Det er vores opfattelse, at der er tale om den savnede Mia Skadhauge Stevn,« fortalte en tydelig berørt politiinspektør torsdag aften.

Efterforskningsleder Frank Olsen fra Nordjyllands Politi.
Efterforskningsleder Frank Olsen fra Nordjyllands Politi. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Flere undrer sig sikkert over, hvordan det kan være, at den ene af de to nu er på fri fod, når han er sigtet for drabet. Og det er også ganske usædvanligt, forklarer den kendte forsvarsadvokat Mette Grith Stage.

»For at politiet skal kunne sigte en, skal der være en mistanke mod den pågældende, men hvis der skal være en varetægtsfængsling, skal der være en såkaldt begrundet mistanke,« forklarer Mette Grith Stage og fortsætter:

Fredag besluttede Vestre Landsret, at manden kan blive på fri fod, efter anklagemyndigheden havde kæret løsladelsen til landsretten.