Mette Andersen kommer sig aldrig over den aften, hendes telefon ringede, og hun hørte sin 20-årige datter skrige.
»Mor, han vil slå mig ihjel. Han prøver at kvæle mig. Jeg har sparket ham væk, men han har en kniv.«
Med det samme råbte Mette Andersen og hendes mand i kor: Løb. Bare løb. De skulle nok finde hende, men hun måtte væk derfra.
Aftenen i 2020 blev kulminationen på et år, hvor Mette Andersen havde set sin datter blive en skygge af sig selv. Venskaberne smuldrede, kontakten til familien ebbede ud.
Det skete alt sammen efter, at datteren var flyttet ind hos sin 12 år ældre kæreste på Sjælland.
I september 2021 blev han idømt fem års fængsel for grov vold og voldtægt af Mette Andersens datter, blandt andet mens hun sov tungt på grund af medicin.
»Hun er ødelagt for livet,« fortæller 52-årige Mette Andersen tydeligt berørt.
Hun har fået lov til at dele sin datters historie i forbindelse med B.T.s fokus på kvindedrab. Alene i år har politiet registreret 16 sager, hvor de arbejder ud fra teorien om, at en kvinde er blevet dræbt.
Partnerdrab er den største enkeltstående drabstype i Danmark og kan ofte være kulminationen på længere tids partnervold.
Har du eller en af dine nære været udsat for partnervold? Skriv gerne direkte til journalisten på emsh@bt.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Allerede første gang, Mette Andersen mødte datterens nye kæreste, begyndte alarmklokkerne at ringe.
Specielt aldersforskellen mellem hendes dengang 19-årige datter og den 12 år ældre mand nagede hende.
»Jeg tænkte med det samme, at han skulle ud igen. For han virkede både charmerende og manipulerende,« siger hun.
Der gik ikke længe, før kæresten fik overbevist datteren til at flytte hjem til sig, da det var »pinligt at bo hjemme«.
Herefter begyndte han at isolere hende, fortæller Mette Andersen, og datteren måtte blandt andet ikke tage til lægen eller se sin familie.
»Jeg måtte ikke komme og besøge hende. Til sidst endte det med, at hun ringede til mig klokken fire om morgenen, når han sov. Det var den kontakt, vi havde,« siger hun.
Mette Andersen vidste, at noget var galt, men hver gang hun pressede på, trak datteren sig længere væk.
Alligevel gav datteren små ledetråde. Som spørgsmål om, hvorvidt man godt kan have sex, uden man ved det. Og om man kan få fjernet sin spiral, mens man sover.
»Jeg anede ikke, hvad der foregik. Jeg kunne ikke forestille mig det,« forklarer Mette Andersen.
Bekymringen for datteren voksede sig så stor, at Mette Andersen fik svært ved at sove om natten og koncentrere sig, når hun gik på arbejde.
En dag inviterede datteren dog Mette Andersen med til udredning ved lægen. Her fik lægen i forbifarten nævnt, at datterens voldelige forhold havde konsekvenser for hende.
Mette Andersen så forvirret på lægen. Så på sin datter. Det var tydeligt, at det var første gang, hun hørte om det. Datteren slog blikket ned og klappede i.
Indtil hun på vej hjem i bilen stille sagde:
»Mor, jeg er klar til at komme hjem.«
Herefter flyttede hun ind hos sine forældre i nogle dage. Men snart begyndte kæresten at overdynge hende med kærlige beskeder, og datteren følte, hun var nødt til at tage tilbage.
»Jeg så ingen anden mulighed end at køre hende hjem, for jeg vidste, jeg ikke kunne holde på hende,« siger Mette Andersen.
Få timer senere kom det opkald, hun aldrig glemmer: Kæresten havde taget kvælertag på datteren. Han havde en kniv. Og han ville slå hende ihjel.
»Det var den værste dag i hele mit liv. Jeg kommer mig aldrig over det,« siger hun.
Mette Andersen og hendes mand fandt efterfølgende datteren udenfor mandens hus, som hun havde undsluppet, og tog hende med hjem.
Herefter begyndte en omfattende proces, hvor manden blev stillet for retten i to nævningesager, som endte med at koste ham fem års fængsel for grov vold og voldtægt.
Men dommen ændrer ikke på, at Mette Andersens datter aldrig blev sig selv igen.
»Hun er kommet på førtidspension, og hun får både hjemmepleje og bostøtte, fordi hun er for dårlig til at bo selv,« fortæller hun.
Hver gang hun læser om et nyt kvindedrab, går tankerne direkte til datteren.
»Jeg hører hende skrige inde i hovedet hver gang. Når jeg læser om et lig fundet i en skov, frygter jeg altid, at det er en ny kvinde,« siger hun.
»Jeg ved godt, at min datter er ødelagt for livet. Men jeg var så heldig at få hende hjem i live.«
B.T. har forsøgt at komme i kontakt med den dømte mand. Gennem en bekendt oplyser manden, at han ikke ønsker at kommentere sagen, da han har afsonet sin straf og forsøger at komme videre med sit liv.