Betjentene løb afsted i alle retninger iført skudsikre veste og bevæbnet med maskinpistoler. Deres øjne gled op og ned ad Østerbros husfacader.
Kort forinden var fire af deres kolleger og en civil person blevet ramt af skud, affyret fra en M95-automatriffel mod kulturhuset Krudttønden. Nu var betjente på jagt efter overvågningskameraer, der kunne tænkes at have filmet gerningsmanden i flugten.
Før betjentene kunne nå at finde en video af gerningsmanden, Omar el-Hussein, var han allerede i gang med at planlægge næste angreb.
Med en række forslag, der bliver præsenteret torsdag, ønsker regeringen at gøre politiets arbejde med at indsamle overvågning meget nemmere.
Det mest vidtrækkende forslag går ud på, at 'både politiet og Politiets Efterretningstjeneste i »ekstraordinære situationer« skal have mulighed for at overtage al TV-overvågning i hele Danmark og overvåge i realtid'.
På den måde vil politiet kunne følge en terrorist eller gerningsmands mindste bevægelser og på den måde lokalisere ham langt hurtigere.
Professor ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi og Det Tekniske Fakultet for IT og Design ved Aalborg Universitet, Thomas B. Moeslund, vurderer, at liveovervågning vil være et uundværligt redskab for politiet, men han ser et stort problem:
»Det er fuldstændig urealistisk.«
Thomas B. Moeslund vurderer, at der især er to problemer med at give politiet ubegrænset adgang til al overvågning.
Det ene problem er, at overvågningsvideoer bliver optaget i mange forskellige formater og ligger i forskellige systemer. Det andet problem er, at datamængden fra landets overvågningskameraer er enorm.
»De mange videoer, der bliver lagt på Youtube, er intet imod de enorme mængder videomateriale, der hver dag bliver optaget af overvågningskameraer. Problemet med at lagre alt det materiale er en af grundene til, at man kun lagrer overvågningsvideoer i 30 dage,« siger han.
Sikkerhedsbranchen vurderer, at der findes omkring halvanden million overvågningskameraer i Danmark. Langt de fleste hænger indendørs i butikker og virksomheder.
Direktør i Sikkerhedsbranchen Kasper Skov Mikkelsen tror heller ikke på forslaget om at give politiet ubegrænset adgang til overvågning.
»Det kan ikke lade sig gøre. Jeg kan slet ikke se, hvordan det skulle være muligt,« siger han.
Til gengæld ser han mange andre gode forslag i det interview, Mette Frederiksen har givet til Berlingske.
Et forslag går på, at det skal være obligatorisk at registrere al tv-overvågning i politiets register POLCAM. Som et forsøg har ejere af overvågningskameraer i hovedstaden kunnet registrere sig i POLCAM, og på to år har politiet skaffet adresser på 16.000 kameraer.
Et andet forslag går på, at det skal være lovligt for kommuner at opsætte overvågningskameraer på særligt udsatte steder i nattelivet. Og det vil gøre en stor forskel, vurderer Kasper Skov Mikkelsen.
»Det er den sidste af de hellige køer. Det offentlige rum har hidtil været et no-go, så det her vil skabe helt nye muligheder,« siger han.
Politiet har i dag opsat omkring 200-300 kameraer, som de har mulighed for at livestreame fra. Regeringen ønsker at fordoble det antal.
Forslaget om øget overvågning har meget lidt opbakning hos Enhedslisten og de Radikale, der er regeringens støttepartier. De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, mener, at forslaget giver en falsk tryghed.
»Det virker som et fuldstændig vanvittigt skridt at lave massiv overvågning af danskerne og indskrænke så mange menneskers personlige frihed,« siger Kristian Hegaard til Berlingske.
I sagen om Omar el-Hussein indsamlede politiet en rekordstor mængde videomateriale, og det var takket være overvågning, at de var i stand til at lokalisere og uskadeliggøre ham inden for et døgn. Tre ud af fire af de kameraer, politiet brugte billeder fra i forbindelse med terrorhændelserne, filmede ulovligt ud på åben vej.
B.T. har forespurgt om en kommentar fra Justitsministeriet, men de har ikke ønsket at kommentere rækken af forslag forud for pressemødet torsdag.