Opdatering: Kort efter klokken 16.30 blev metrostationen åbnet igen.

Kongens Nytorv metrostation blev tirsdag eftermiddag afspærret.

Det skyldtes, at politiet jagtede en gerningsmand på fri fod. 

Den pågældende sættes i forbindelse med dels et knivstik, dels et røveri i en juvelérforretning i det indre København. 

Foto: Foto: Amanda Mortensen
Vis mere

Politiet var også massivt til stede i området omkring Strøget og på Kongens Nytorv. 

B.T.s mand på stedet fortalte, at politiet afspærrede et område bag Magasin - mod Holmens Kirke - efter meldinger om, at gerningsmanden skulle opholde sig der. 

Kort efter klokken 15 - nærmere bestemt klokken 15.09 - begik tre mænd et røveri mod en butik i Grønnegade i det indre København. 

To minutter senere fik politiet en anmeldelse om et knivstikkeri på Kongens Nytorv få hundrede meter fra butikken. 

»Vi ved endnu ikke med sikkerhed, om der er en sammenhæng mellem de to hændelser,« siger vagtchef Michael Andersen fra Københavns Politi.

Umiddelbart efter hændelserne, anholdt politiet to af de formodede gerningsmænd, men det lykkedes den tredje at stikke af. 

Den tredje formodede gerningsmand blev anholdt efter cirka en times tid. 

Politiet arbejde i området er derfor afsluttet, og metrostationen er åbnet igen.