Metrospor er lukket - politiet undersøger mistænkeligt forhold
Der kører tirsdag ved middagstid ingen metro-tog mellem Vibenshus Runddel og Nørrebros Runddel i København.
Der kører tirsdag ved middagstid ingen metro-tog mellem Vibenshus Runddel og Nørrebros Runddel i København.
Københavns Politi er tirsdag til stede i et tunnelrør i metroen mellem Nørrebro og Nørrebros Runddel, hvor det undersøger et mistænkeligt forhold.
Det oplyser politiet på meddelelsestjenesten Politi Update tirsdag middag.
I forbindelse med politiets undersøgelse er metrotrafikken på Cityringen - metroens linje M3 - midlertidigt indstillet.
På metroens hjemmeside fremgår det, at det er mellem Vibenshus Runddel og Nørrebros Runddel, at der ikke kører metro-tog. Der er togskift på flere stationer i begge spor, står der.
Københavns Politi oplyser ikke nærmere om, hvad det mistænkelige forhold dækker over.
- Umiddelbart er der ingen grund til bekymring for borgerne i området. Vi opdaterer her, når der er nyt, skriver politiet.
RITZAU