Opdateret klokken 18.20: Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jeppe Holgersen fortæller, at brandvæsnet er ved at have slukket branden.
Søndag formiddag er der udbrudt brand ved et hus i Bryrup tæt på Silkeborg. Og den er fortsat i gang.
Videoer fra stedet viser, at brandfolk kæmper med at få slukket de flere meter høje flammer, hvorfor der forventes at arbejdet på stedet vil vare nogle timer endnu, skriver TV Midtvest.
»Bygningen er sammenstyrtningstruet. Og inde i bygningen er der en bil hejst op i en lift, som også er i fare for at styrte ned, så vi tør ikke at gå derind,« siger han til TV Midtvest.
Hele 25 brandfolk arbejder på at få branden slukket, lyder det.
Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Lars Even fortæller mediet, at der er tale om en brand i en garage med to biler i.
Ingen er kommet til skade i forbindelse med branden, og der er ikke fare for folk i nærheden.
Det er uvist, hvordan branden er startet.
B.T. følger sagen.

