Plejefaderen i Mern-sagen er uforstående overfor anklager om børnemishandling.

Parret som Sydsjællands- og Lolland Falsters politi i går tiltalte for grov vold og afstraffelse, samt vanrøgt og frihedsberøvet af otte plejebørn over de sidste 15 år, siger nu gennem mandens advokat, at "de stiller sig uforstående overfor tiltalen."

- Det er nogle meget alvorlige anklager, og vi er ikke interesserede i at smide med hverken mudder eller børn. Men parret kan simpelthen ikke genkende anklagerne i tiltalen. De stiller sig uforstående overfor den, siger den tiltalte plejefar, LS advokat Hanne Ziebe til B.T.
 
Betyder det, at han nægter sig skyldig i vold, frihedsberøvelse og vanrøgt?

- Ja, han nægter sig skyldig, og de er begge to meget kede af sagen. Det er en meget stor belastning for hele familien, siger Hanne Ziebe, der er vred på politi og anklagemyndigheden.

Det midaldrende par, der begge er i halvtredserne, er tiltalt i 20 forhold, der i følge politiet skulle være begået mod otte plejebørn.

Mandag fortalte den 21-årige Anton Juhl til bt.dk, at han fik smadret sit ben efter bare et kort ophold hos plejeforældrene.

Et tidligere plejebarn har bl.a. fortalt, at han og andre børn blev sendt ud i garagen, tvunget til at trække bukserne ned, og fik pisk med en el-ledning.

En anden dreng har til Ekstra Bladet fortalt om slag i ansigtet og at plejefaderen smadrede hans hoved ind i en betonmur.

"Seks år i et åbent fængsel med vold, trusler og terror", kalder drengen sit ophold hos familien i Mern.
 
- Det er meget alvorlige anklager, og jeg er kun interesseret i at få belyst sagen fuldt ud, siger Hanne Ziebe, der beskylder anklagemyndigheden for sjusket og subjektivt arbejde:

-  Allerede da min klient blev sigtet sidste sommer, anmodede jeg politiet om at foretage en række efterforskningsmæssige skridt. Det har de ikke gjort endnu. Tiltalen er bygget på en sag, der slet ikke er fuldt belyst, siger advokat Hanne Ziebe, der mener, at politiet har været for subjektive i deres efterforskning:

- Der er stadig en række nøglepersoner, der ikke er afhørt. Blandt andet folk fra kommunen, der er kommet i hjemmet, og har ført tilsyn. Jeg har i hvert fald ikke set papirer, der viser at de er blevet afhørt, siger Hanne Ziebe, der fortæller, at hun er blebvet ringet op af flere mennesker, der ville fortælle en anden side af sagen.

- Der er flere med tæt forbindelse til sagen, der har ringet til mig, og fortalt at der er en anden side af sagen. Dem har jeg henvist til politiet. Og så har jeg lavet en liste med navne på foilk, som jeg mener de bør snakke med, hvis sagen skal efterforskes rigtigt, siger Hanne Ziebe til bt.dk

- Hvis det står til troende, at børnene er blevet behandlet så grotesk som der står i tiltalen, må man uvægerligt spørge, hvorfor kommunerne er blevet ved med at bruge plejefamilien i alle de år.

I f'ølge politiets anklage skal de 20 forhold være begået af LS og hans kone mellem 1996 og 2009 mod otte børn.
Forældrenes plejegodkendlese blev inddraget umiddelbart efter at de blev politianmeldt af forældrene til et plejebarn i december 2009.

Men parret var allerede i 2003 blevet anmeldt for vold mod et plejebarn anbragt af daværende Langebæk kommune i 2003.
Den sag faldt på grund af "bevisets stilling", og fik angiveligt ikke konsekvenser for parrets virke.