Et skelet af et menneske er fundet i en skov på Als.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

tip os
Kender du til sagen – eller har oplevet lignende? Så send os en mail på 1929@bt.dk

Politiet er søndag til stede i Bukkemose Skov på Als, hvor skelettet er fundet, og en del af området omkring skoven er spærret af. Det samme er Søndre Landevej, der går gennem skoven.

Alle indgange til skoven er afspærret, og politiet holder  vagt for at sikre, at ingen borgere går derind.

Vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi kan endnu ikke oplyse til B.T., hvor længe vedkommende har været død.

Nationalt Kriminalteknisk Center, NKC, samt retsmedicinere bistår med undersøgelserne, lyder det.

Politiet oplyser, at personen nu skal identificeres, ligesom omstændighederne omkring vedkommendes død skal efterforskes.

Politiet undersøger, om der kan være tale om en person, som tidligere er efterlyst af politiet.

Af hensyn til efterforskningen har politiet ikke yderligere kommentarer.

Opdateres...