Menneskejagt i England: To mænd flygtet
Politiet beder offentligheden om hjælp efter mystisk flugt.

Politiet beder offentligheden om hjælp efter mystisk flugt.

De er tilsammen blevet idømt hele 13 års fængsel.
Men tirsdag aften dukkede de to indsatte Billy Smith og John Loveridge pludselig ikke op til navneopråbet i et fængsel nær Woodbridge i Suffolk i England.
Det skriver det britiske medie The Sun.
Britisk politi har nu sat en menneskejagt ind på de to fanger, der menes at være flygtet fra stedet i et sølvfarvet køretøj.
I en officiel erklæring udsender politiet nu en efterlysning med signalement af de to undvegne forbrydere:
'Smith afsoner en seksårig dom for indbrud, tyveri og lovovertrædelser i forbindelse med seksuelle overgreb,' lyder det.
'Loveridge afsoner en dom på syv år for seks tilfælde af sammensværgelse om indbrud.'
Smith beskrives som hvid, 193 centimeter høj, af mellembygning, med sort hår og fuldskæg.
'Han har forbindelser til Bedford-området', oplyser politiet.
Loveridge beskrives som hvid, cirka 170 centimeter høj, af almindelig bygning med blond hår og fuldskæg.
Politiet efterlyser nu vidner, der kan have set de to mænd under flugten. Det er endnu ikke oplyst, hvordan det præcist er lykkedes de to indsatte at bryde ud af fængslet.