»Vi marcherer, vi protesterer. Mette ciao, Mette ciao, Mette ciao, ciao, ciao.«

Sådan har det lydt i gaderne i både København og Aarhus de seneste mange weekender, og det kommer det også til i aften.

Gruppen Men in Black demonstrerer mod blandt andet regeringens coronarestriktioner i Københavns Nordvestkvarter fra klokken 19, og på Facebook har flere end 800 meldt sig til.

Københavns Politi kommer derfor også til at være til stede ved demonstrationen, fortæller Vicepolitiinspektør Lars-Ole Karlsen.

Politiet har været massivt til stede ved hver eneste demonstration, og det kommer de også til at være i aften. Her er de såkaldte dialogbetjente, der trækker sig under en demonstration i København, lørdag den 27. februar 2021.
Politiet har været massivt til stede ved hver eneste demonstration, og det kommer de også til at være i aften. Her er de såkaldte dialogbetjente, der trækker sig under en demonstration i København, lørdag den 27. februar 2021. Mads Claus Rasmussen

»Vi har forberedt os grundigt, som vi vanligt gør. Og så forventer vi jo en fredelig demonstration,« siger han.

Demonstrationen i aften kommer i kølvandet på en dom mod en tidligere demonstrant. Hvordan forventer I, det vil påvirke stemningen?

»Vi går ud fra, at det bliver en fredelig demonstration, som vi vil understøtte. Hvis nogen vil bryde med det ved at lave vold, uorden eller optøjer, så vil vi selvfølgelig håndtere det,« fortæller Lars-Ole Karlsen.

Fredag blev en 30-årig kvinde idømt to års fængsel ved Københavns Byret for sin opførsel under en Men in Black-demonstration 9. januar i år.

Demonstration ved Københavns Byret efter dom med fængselsstraf til kvinde, der opfordrede til "smadre byen på en ikke-voldelig måde", på Nytorv i København fredag den 12. marts 2021.  (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Demonstration ved Københavns Byret efter dom med fængselsstraf til kvinde, der opfordrede til "smadre byen på en ikke-voldelig måde", på Nytorv i København fredag den 12. marts 2021.  (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) Philip Davali

Kvinden er blandt andet dømt for at have opfordret til overfald med kast af kanonslag, sten, dåser og fakler mod betjente ved demonstrationen, der udviklede sig til uroligheder på blandt andet Rådhuspladsen.

Her holdt hun en tale, hvor hun blandt andet spurgte demonstranterne, om de var 'klar til at gå rundt og smadre byen på en ikke-voldelig måde'. Hun gik også forrest i demonstrationen flere gange og kom med tilråb i en megafon.

16 betjente blev ramt af genstande under urolighederne

I Facebookbegivenheden for aftenens demonstration bliver kvindens dom flere gange nævnt som incitament til at gå på gaden i aften. Fra vicepolitiinspektøren lyder dog en klar besked:

»Det er vores opfordring til alle, der deltager, at der skal afholdes en fredelig demonstration,« siger Lars-Ole Karlsen, som er vicepolitinspektør ved Københavns Politi.

B.T. følger demonstrationen aftenen igennem.