Brandvæsen, ambulancer og politi er søndag eftermiddag tilstede i Fynsgade i Esbjerg, da der er bemærket en kemisk lugt på stedet. 

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en myndighedsmeddelelelse. 

Lugten er lokaliseret til at stamme fra en enkelt opgang.

»Vi er ved at undersøge, hvad der har givet anledning til lugten,« lyder det fra politiet.

Hvis du har oplevet gener som følge af lugten, så tag kontakt til sundhedspersonalet på stedet, eller kontakt vagtlægen, opfordrer politikredsen. 

 B.T. følger sagen.