Melding om en færdselsulykke, der muligvis involverede fastklemte børn, landede mandag aften hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ulykken var sket på Skørringevej syd for Stubbekøbing.
Politiet fandt da også en forulykket bil på ulykkesstedet, men den var tom.
Det oplyser vagtchef Michael Skræddergaard til B.T.
»Vi modtog anmeldelsen klokken 18.18,« fortæller vagtchefen.
»Vi fik melding om, at der var muligvis var fastklemte børn i bilen. Men da vi nåede frem, var der ingen i bilen.«
Er det ikke usædvanligt, at I kommer frem til en forladt bil?
»Jo. Som reglen venter folk på, at der kommer ambulance og hjælp frem,« siger vagtchefen og fortsætter.
»Vi er i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder ved uheldet. Jeg har ikke flere kommentarer.«
Til Presse-fotos.dk fortæller vagtchef Michael Skræddergaard, at anmeldelsen »kommer ind via 112, jeg kan ikke sige lige nu, hvem der har indgivet anmeldelsen«.
Opdateres.