Der er mandag eftermiddag sket en færdselsulykke ved rastepladsen Rønninge ved Langeskov.

Det skriver TV 2 Fyn.

En lastbil og en bil er stødt sammen.

Til mediet siger Johni Müller, som er vagtchef ved Fyns Politi:

»Den umiddelbare melding er, at lastbilen var parkeret, da bilen kørte ind i den. En person er i forbindelse med uheldet svært tilskadekommen.«

Vejen er spærret i retning mod Nyborg.