Det russiske skyggeskib, der tidligere på ugen blev bordet af franske tropper, knyttes til dronehændelserne i Danmark.
Det skriver nyhedsbureauet AFP ifølge svenske Aftenposten.
Aktionen mod det mistænkelige russiske skyggeflådeskib Pushpa, der tilbageholdes af de franske myndigheder, fordømmes nu i flere af de statskontrollerede russiske medier.
Den russiske tv-station Kanal 5 kalder episoden for »pirateri fra NATO-landene« og spørger »hvem gav dem ret til det?«.
Den populære militærblogger Rybar har også kommenteret på sagen på Telegram, hvor han har intet mindre end 1,3 millioner følgere.
Han skriver, at »episoder med åbent pirateri fra NATO bliver mere og mere hyppige«.
Militærmediet Topwar skriver, at specialstyrker og en helikopter »deltog i den åbenlyse pirataktion«.