En dansk mand er ifølge mexicanske medier blevet anholdt i Mexico.
Han er mistænkt for forsøg på seksuelt misbrug og bortførelse af en mindreårig.
Udenrigsministeriet bekræfter over for B.T., at en dansker er anholdt i Mexico.
»Udenrigsministeriet er bekendt med, at en dansker er anholdt i Mexico. Udenrigsministeriet yder konsulær bistand i sagen, men har tavshedspligt i personsager og kan derfor ikke oplyse yderligere,« lyder det i et skriftligt svar fra ministeriet.
Episoden fandt sted i byen Veracruz.
Ifølge de mexicanske medier overfaldt den danske mand en pige på ned mod syv år, befamlede hende, og forsøgte at bortføre hende.
Her blev han angiveligt jagtet af en gruppe lokale, i det han forsøgte at bortføre pigen.
Han søgte ifølge de mexicanske medier tilflugt på et hotel, hvor han blev tilbageholdt af hotellets sikkerhedspersonale.
Ifølge lokale medier blev han fængslet tidligere denne uge.
Opdateres...
