Foto: Politiet i Costa Rica

Opdatering: Artiklen er mandag klokken 09.25 opdateret med nye oplysninger fra Udenrigsministeriets Borgerservice.

En dansk mand, der af flere medier beskrives om en 'international svindler', er angiveligt blevet anholdt i kystbyen Puerto Viejo i Costa Rica.

Det skriver det lokale medie The Tico Times News.

Danskeren, der er i slutningen af 30'erne, er allerede kendt af flere myndigheder verden over og har både været eftersøgt herhjemme og i udlandet, ligesom han har afsonet fængselsdomme i både Danmark og Chile.

I 2012 blev danskeren i Chile dømt for mordforsøg på en amerikansk kvinde, som han i en overgang havde boet sammen med i landets hovedstad Santiago.

Ifølge en længere feature i Texas Monthly, som også har været omtalt i flere internationale medier, var der tale om en 23-årig amerikansk kvinde, som danskeren forsøgte at begrave levende tæt på huset, hvor de begge boede. Siden gik en intens jagt igang på manden i Chile, og det lykkedes politiet i Santiago at anholde ham - hvorefter han siden blev dømt. Texas Monthly har også beskrevet, hvordan flere chilenske psykologer vurderede, at danskeren havde flere psykopatiske træk.

Nu kan han altså også risikere en dom i Costa Rica, hvor han ifølge Tico Times er blevet anholdt tirsdag af den nationale politistyrke på baggrund af anklager om svindel.

Ifølge en politirapport, som det lokale medie har haft adgang til, er danskeren placeret i et fængsel i byen Limón.

011SEjahh-Anker-Hansen-1633.jpg

Danskeren, der er libanesisk født, har angiveligt været efterlyst af politiet i Costa Rica siden 2014, fordi han har snydt en kvinde for et større pengebeløb på godt 130.000 kroner i byen Quepos i Costa Rica.

Ifølge Hvidovre Avis, der tidligere har skrevet om danskeren, har han også noget af et blakket ry herhjemme. Danskeren har således tidligere været eftersøgt på Københavns Vestegn og i Nordjylland for både bedrageri, brandstiftelse, underslæb og dokumentfalsk.

Han er ifølge samme avis i et enkelt tilfælde blevet kendt skyldig i at have bedraget sig til 30.000 kroner fra et butikscenter, ligesom han har været kendt skyldig i falsk anmeldelse. På den baggrund har han afsonet fire måneders fængsel herhjemme, før han altså vendte tilbage til Costa Rica.

ITALY-UE-MIGRANTS-NORWAY - 201

Danskeren er i flere medier beskrevet som en ekstremløber, og har tidligere brugt sporten til at svindle sig til sponsorater.

Udenrigsministeriets Borgerservice vil over for BT hverken be- eller afkræfte historien om, at danskeren er anholdt i Costa Rica.

»Vi undersøger sagen,« lød beskeden fra den vagthavende hos borgerservice torsdag aften - og meldingen er den samme fredag formiddag.

Mandag morgen kan Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfte, at en dansker har været kortvarigt anholdt.

»Vi kan bekræfte at en dansk statsborger kortvarigt har været anholdt I Costa Rica. Vi kan ikke bidrage med yderligere oplysninger pga tavshedspligt i personsager,« siger den vagthavende.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 0 kr.