Det var kun godt 100 meter fra, at katastrofen var sket igen.
Mandag den 10. november passerede en lastbil 100 meter foran toget ved overskæringen på Visgårdevej nær Bjerndrup.
Det skriver JydskeVestkysten.
Banedanmark har overfor mediet bekræftet hændelsen, og meddelelsen herfra er, at man er ved at undersøge sagen nærmere med henblik på at indgive en politianmeldelse.
Hændelsen fandt sted der, hvor et DSB-tog 15. august kolliderede med en gylletransport.
En 60-årig kvinde mistede livet i togulykken.
24 personer kom til skade, og i alt var 106 impliceret i ulykken. Herunder en skoleklasse.
Ulykken skete ved en jernbaneoverskæring, hvor der ikke var bomme.
Del:
