Den 42-årige mand, som ifølge anonyme kilder efterforskes i Emilie Meng-sagen, har selv ejet den type bil, som politiet har efterlyst i drabssagen.

Manden sidder i øjeblikket varetægtsfængslet i forbindelse med en sag om drab på to ældre mænd.

TIP OS: Ved du noget om sagen? Så skriv til 1929@bt.dk

Onsdag fortalte unavngivne personer til Sjællandske Medier, at han også efterforskes for en tilknytning til Emilie Meng-sagen.

Politiet mener, at det er en hvid Hyundai i30 som denne der kan ses på et overvågningsbillede fra Korsør Station den morgen, Emilie Meng forsvandt.
Politiet mener, at det er en hvid Hyundai i30 som denne der kan ses på et overvågningsbillede fra Korsør Station den morgen, Emilie Meng forsvandt. Foto: Politiet
Vis mere

I den forbindelse har den 42-åriges mor bekræftet til mediet, at hun har haft en hvid Hyundai, som politiet siden 2016 har efterlyst i sagen.

Nu fortæller en familiekilde til den fængslede mand, at han ligesom som sin mor har ejet en lys Hyundai.

Samme bilmodel blev fanget af overvågningskameraer foran Korsør Station klokken 4.07 søndag den 10. juli, hvor Emilie Meng sidst blev set i live.

Den 42-årige mand, som har tilstået de faktiske omstændigheder omkring de to drab mod ældre mænd, er desuden selv fra Korsør-området.

Han er sammen med en anden mand på 34 år mistænkt for at have dræbt den 68-årige møntsamler Kiehn Andersen i Ruds Vedby i april og den 80-årige Poul Frank Jørgensen i Vemmelev i juni.

TIP OS: Ved du noget om sagen? Så skriv til 1929@bt.dk

De blev begge dræbt af adskillige knivstik, og deres boliger blev efterfølgende også brændt ned. Det ene offer blev fundet forbrændt i det ene hus, mens den anden var blevet smidt i en sø nord for Slagelse.

Dagen før anholdelsen af de to drabsmistænkte fredag ransagede politiet en adresse i Skovparken i Korsør, som tilhører den 42-årige.