Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
En 33-årig mand fra Roskilde har fået beslaglagt sin udlejningsbil af politiet og fået inddraget sit kørekort.
Det sker efter, at manden er taget i at køre mere end 100 procent hurtigere end det tilladte i forhold til hastighedsgrænsen med euforiserende stoffer i blodet.
Det bekræfter Midt- og Vestsjælland Politi, der kategoriserer hændelsen som vanvidsbillisme.
»Der er tale om en vanvidsbillist,« forklarer vagtchefen fra Midt- og Vestsjælland Politi.
Den 33-årige kørte 108 km/t i et såkaldt tættere bebygget område, på Darupvej i Roskilde, hvor man kun må køre 50 km/t.
Manden havde kokain i blodet, og han var også i besiddelse af 0,8 gram kokain, oplyser Midt- og Vestsjælland Politi.
Bilen, som var en udlejningsbil, er efterfølgende blevet beslaglagt af politiet, og mandens kørekort er administrativt inddraget.
»Der er ikke nogen, der er kommet til skade. Det er færdselspolitiet, der fangede ham,« oplyser vagtchefen.