Politi massivt til stede: Nu melder politiet ud


OPDATERING: Kort før klokken 16.30 skriver Bornholms Politi i en myndighedsmeddelelse, at det mistænkelige forhold nu er undersøgt, og at der er tale om et legalt forhold.
Politiet er tirsdag eftermiddag talstærkt til stede på Nybyvej i Aakirkeby på Bornholm.
Det fortæller Mads Arensbach, der er vagtchef ved Bornholms Politi, til B.T.
»Vi er ved at undersøge en hændelse derude. Mere er der sådan set ikke at sige om det nu,« siger han.
Anmeldelsen kom lidt over middag, og siden har politiet været i gang på stedet.
»Der er ikke fare for andre derude, men vi har ikke mere at sige om sagen nu,« fortæller han.