En person har været forbi sygehuset efter et masseslagsmål i Aarhus V torsdag aften.

Personlig er ikke i alvorlig tilstand, men politiet søger nu vidner, der kan gøre dem klogere på, hvorfor en større gruppe mennesker endte i slåskamp.

Det siger Østjyllands Politi, der kort efter midnat fortsat et til stede omkring Fakta på Rydevænget i Aarhus V.

»Vi arbejder derude lige nu og søger af med hunde. Hvad der er op og ned i det, ved vi ikke lige nu. Da vi kommer derud, er der ikke nogen af de involverede, og de personer, vi træffer derude, er ikke meddelssomme,« siger vagtchef Martin Christensen.

Anmeldelsen tikkede ind hos Østjyllands Politi klokken 20.46.

»En enkelt er blevet behandlet på skadestuen som resultat af slagsmålet. Anmeldelsen gik på, at der var 10-12 personer involveret. Vi prøver at finde ud af, hvad der er op og ned,« siger Martin Christensen.

Politiet har ikke foretaget nogen anholdelser og vil gerne høre fra eventuelle vidner, der har set slagsmålet.

Østjyllands Politi kan i så fald kontaktes på telefon 114.