Maskeret mand med machete rendte rundt: Nu søger politi vidner
Han løb rundt i det centrale Esbjerg maskeret og med en machete eller stor kniv.
Han løb rundt i det centrale Esbjerg maskeret og med en machete eller stor kniv.
Flere anmeldelser tikkede mandag aften ind hos Syd- og Sønderjyllands Politi.
Her lød meldingen, at en maskeret mand løb rundt i det centrale Esbjerg med en machete eller en stor kniv.
Nu søger politikredsen vidner til hændelsen.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Manden blev set løbe i IC Mølleparken, hvor han løb videre ad Jyllandsgade i retning mod Kongensgade, lyder det.
Politiet var mandag aften til stede i området – både for at skabe tryghed og for at finde den omtalte mand.
Det sidste lykkedes dog ikke.
Derfor søger politikredsen vidner, der omkring klokken 19.00 skulle have set manden.
Han beskrives som værende en 20-årig mand, der er 180 centimeter høj og mørk i huden.
Videre lyder det, at han skal være spinkelt bygget, iført mørkt tøj med gule sko og havde en hættetrøje eller elefanthue trukket ned over hovedet.
Borgere bedes kontakte politiet på 1-1-4.