Forretningsmanden Martin Malm er sat i konkurskarantæne, efter TV 2 har afsløret ham i hvidvask.
Det fremgår af en kendelse ved Sø- og Handelsretten, som Finans har fået aktindsigt i.
Malm blev sat i karantæne i maj og tre år frem.
Forklaringen lyder, at hans metoder og forretningsførelse er »groft uforsvarlig«, skriver Finans fredag.
Malm optræder på skjulte optagelser i den nye TV 2 -dokumentar 'Den sorte svane', hvor han sammen blandt andre rockere, bandemedlemmer og advokater bliver sat i forbindelse med svindel.
Malm har eftersigende drevet såkaldte 'fakturafabrikker', som producerer falske fakturaer med henblik på at hvidvaske kontanter fra den kriminelle underverden.
Konkurskarantænesagen blev ifølge Finans indledt i december 2023 som udløber af et fallitbo.
Det har også ført til en politianmeldelse af ham, skriver mediet.
Skattestyrelsen mener at have over 12 millioner kroner til gode hos Malm.
Se også:
Da advokat Nicolai Dyhr i 2022 blev fanget på TV 2s skjulte optagelser til dokumentaren 'Den Sorte Svane', var han ramt af en personlig tragedie. Han deler de nye oplysninger i B.T.s mediepodcast Q&CO. Se videoen her:

