Marc Meyer Lindeskov tævede sin kæreste, Sara Huus Lind, ihjel.
Marc Meyer Lindeskov tævede sin kæreste, Sara Huus Lind, ihjel. Foto: Privatfoto

24-årige Marc Meyer Lindeskov Østergaard forvoldte sin kæreste Sara Huus Linds ufatteligt brutale død 17. september i fjor. Nu er han dømt for sin ugerning af en enig domsmandsret ved Retten i Svendborg.

Marc Meyer Lindeskov, som på gerningstidspunktet var kæreste med sit sagesløse og jævnaldrende offer, er skyldig i manddrab og skal 12 år i fængsel.
Dommen faldt kort efter klokken 14.

Svendborg5

Den tiltalte, klædt helt i sort fra top til tå og med tatoveringerne tittende op over skjortekraven og videre op i sit karseklippede baghoved, stod som en stenstøtte, da retsformand Anders Munch-Jensen læste dommen op.

I løbet af de to retsdage har Marc Meyer Lindeskov ikke på noget tidspunkt kastet sit blik ned mod tilhørerrækken bagest i det lille retslokale 1.

Her sidder, udover hans egen nærmeste familie, Sara Huus Linds mor Laila Lind og storebroderen Benjamin, som har fulgt sagen fra start til slut og har måtte lægge ører til de uhyggelige detaljer, der samlet fortæller en afskyvækkende historie om en ung mand, hvis iboende jalousi og mangel på empati den skæbnesvangre nat i september kostede Sara Huus Lind livet.

Sara

Da specialanklager Marianne Birck og forsvarer Annette Petersens procedurer tidligere på dagen var færdige, tog den tiltalte ikke ordet, som han ellers har mulighed for, inden sagen bliver optaget til doms.

Og da dommen faldt var det tydeligt, at hans forsvarer og den nu dømte havde talt igennem og forberedt, at domsmandsretten kunne dømme ham for manddrab.

Med det samme meddelte Annette Petersens på sin klients vegne, at han udbeder sig betænkningstid i forhold til eventuel anke til Østre Landsret.
Bagefter uddybede forsvareren over for bt.dk:

»Nu afventer vi, at vi får dommen på skrift, og så tager vi stilling til, hvad der skal ske. Med en dom for manddrab og 12 års fængsel har Marc alt og vinde og intet at tabe ved at anke, men det er klart, at hvis sagen skal prøves ved landsretten, har det også nogle personlige omkostninger at skulle igennem det hele en gang til. I sidste ende er det op til Marc selv,« sagde Annette Petersen.

vdsg

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.