Torsdag eftermiddag rykkede politi ud til en ulykke ved Fynsvej i Kolding. En bilist er i kritisk tilstand.

En 47-årig mandlig bilist er overført til Odense Unitversitetshospital, efter han omkring klokken 17 torsdag kørte ind i et træ.

Ulykken skete i Kolding.

Mandenser kommet slemt til skade, oplyser Sydøjtjyllands Politi.

»Vi har afsluttet undersøgelserne ude på stedet. Nu afventer vi status på manden,« siger Peter Grønlund, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi:

»Men vi anser det for at være kritisk.«

Han kan ikke sige noget mere konkret om, hvad der er sket.

»Han er kommet kørende i nordlig retning på Fynsvej, og på en eller anden måde mister han herredømmet og kører ind i et træ.«

Politiet er nu ved at stykke forløbet sammen via undersøgelser på stedet og samtaler med vidner til uylkken.