'Manden på cyklen' er – igen – dømt.

Torsdag eftermiddag blev den nu 64-årige mand fra Slagelse dømt to års ubetinget fængsel for en række sædelighedsforbrydelser mod drenge, skriver TV2 Øst

Han har desuden fået forbud mod at besøge, kontakte og bo sammen med mindreårige.

Sagen involverer flere voldsomme forbrydelser – blandt andet er han dømt for grooming, blufærdighedskrænkelse, voldtægt, besiddelse af ulovligt billedmateriale, overtrædelse af tilhold og forsøg på stalking. 

Overgrebene er begået mod drenge på 8, 14 og 16 år i perioden frem til sommeren 2024 – efter manden senest var i fængsel, skriver mediet. 

TV 2 ØST har tidligere beskrevet sagen om manden, der i en periode skabte stor usikkerhed i sit lokalområde, hvor han kørte rundt til ofrene på cykel – også de børn, som han havde fået tilhold mod at nærme sig.

Det er årsagen til, at han har fået navnet 'Manden på cyklen'.