Mand truede betjente med at skære halsen over på dem
En 34-årig mand blev anholdt efter at have truet både borgere og betjente.

En 34-årig mand blev anholdt efter at have truet både borgere og betjente.

Onsdag var flere borgere udsat for en yderst ubehagelig oplevelse på Rørsangervej i Viborg.
En 34-årig mand kom med voldsomme opråb til dem omkring ham, og det var ikke milde ytringer, som der måtte lægges ører til.
Carsten Henriksen, som er politikommissær hos lokalpolitiet i Viborg, fortæller til TV Midtvest, at manden blandt andet havde sagt, at han ville stikke nogen ned, og at han ville lave røveri.
Klokken 16:27 blev hændelsen anmeldt, og da politiet troppede op, fik det ikke manden til at klappe i.
I stedet blev truslerne rettet mod politiet.
»Han sagde, at han ville skære halsen over på dem og stikke dem med en kniv,« fortæller politikommissæren.
Efterfølgende blev manden anholdt.
Den 34-årige har tidligere været i politiets søgelys, hvorfor han nu skal en tur i retten.