I denne uge indledes en sag om en særdeles grov voldtægt i Retten i Hjørring.

Her er en 35-årig mand tiltalt for over flere timer at have voldtaget en 16-årig pige, der var meget beruset.

Det skriver TV 2 Nord.

Af tiltalen mod manden fremgår det, at den forfærdelige sag skal have udspillet sig på et hotel i Frederikshavn 21. maj i år.

Der skulle manden ifølge politiet fra klokken 2 om natten til klokken 11 om formiddagen have voldtaget den unge pige flere gange.

Den 16-årige pige var ifølge anklageskriftet ude af stand til at modsætte sig overgrebene. Blandt andet på grund af beruselse og euforiserende stoffer.

Sagen begynder i Retten i Hjørring tirsdag, skriver TV 2 Nord.

Det vides ikke, hvordan den 35-årige stiller sig i forhold til tiltalen.