En mand har mandag i Retten i Odense tilstået sin rolle i en sag om indsmugling af narko samt våbenbesiddelse.

Straffen til ham lyder på 12 års fængsel. Den dom har han modtaget. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Den 25-årige har ifølge mediet erkendt at have haft del i indsmugling af omkring 300 kilo hash samt besiddelse af over 22 kilo kokain, to pistoler og en fuldautomatisk maskinpistol.

Sagen er en del af et større kompleks, der er efterforsket af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Opdateres...

RITZAU