Sent torsdag aften udviklede et skænderi sig i en livsfarlig retning. To mænd kom op at skændes i en lejlighed i Oehlenslægergade på Vesterbro i København. Skænderiet endte med, at manden styrtede fra lejligheden på anden sal ned på gaden.

Præcis hvordan det verbale slagsmål kunne ende med, at manden bevægede sig fra lejligheden og ned mod fortorvet, vides endnu ikke.

- Et større skænderi førte til, at den ene mand blev skadet så meget, at han måtte overføres til Rigshospitalets traumecenter, siger vagthavende ved Københavns Politi, Henrik Olesen til bt.dk, og tilføjer:

- Det er alt, hvad vi kan sige lige nu.

Manden meldes udenfor livsfare. Trods det voldsomme styrt.