En mand er blevet stukket med en knust flaske under karvallet i Aalborg.

Det var en uoverensstemmelse over en kvinde mellem to yngre mænd, der lørdag eftermiddag førte til, at den ene stak den anden i brystet og i halsen med hvad der formentlig er en knust flaske.

Det oplyser vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Poul Severinsen, til B.T.

Episoden skete ved indgangen til Kildeparken. Manden er kørt til behandling på Aalborg Universitetshospital.

Gerningsmanden er anholdt og var kendt af politiet i forvejen.

Under årets karneval er yderligere to personer anholdt i en voldssag i Aalborg Vestby, som politiet endnu har klarhed over forløbet af.

En kvinde har desuden fået et spyd igennem låret.

Ulykken skete, da hun ville kravle over et gelænder med små spyd på, hvor hun landede sådan, at hun fik et af spyddene gennem låret.

Aalborg Karneval 2019 i Aalborg tiltrækker tusindvis feststemte mennesker og i år skal de feste og danse under temaet ' de fire årstider'. Personerne her på billedet har ikke noget at gøre med de omtalte politisager.
Aalborg Karneval 2019 i Aalborg tiltrækker tusindvis feststemte mennesker og i år skal de feste og danse under temaet ' de fire årstider'. Personerne her på billedet har ikke noget at gøre med de omtalte politisager. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
Vis mere

Derudover er tre andre anholdt i løbet af lørdagens festligheder. En for at overtræde lov om euforiserende stoffer og en anden for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Ikke desto mindre har det ifølge Poul Severinsen været et roligt karneval.

Ifølge TV 2 Nord har i alt 57 personer været behandlet for mindre skader på skadestuen.

Aalborg Karneval fortsætter til sent lørdag aften.