To unge er anholdt på gerningsstedet

Tidligt lørdag morgen kl 05:26 blev en mand stukket ned på 'Cafe Under Hylden', på Nørrebro i København.

Manden, der beskrives som en 31-årig dansker, blev livsfarligt kvæstet, da han blev ramt af flere knivstik. Han blev straks kørt til rigshospitalet, hvor han er blevet opereret og meldes nu uden for livsfare, skriver Ekstra Bladet.

Endnu to unge mænd måtte en tur på skadestuen efter knivstikkeriet. Kort efter forbrydelsen afspærrede politiet Nordre Fasanvej fra Hillerødgade til Frederikssundsvej og gennemsøgte gerningsstedet med hunde.

Politiet meddeler lørdag morgen, at de har anholdt to formodede gerningsmænd og har fundet gerningsvåbnet, skriver eb.dk.