Ved du noget om sagen? Så hører BT gerne fra dig. Skriv til os på 1929@bt.dk eller via Facebook.

Torsdag formiddag blev en 24-årig mand stukket ned på åben gade på Jyllingevej i Vanløse. Nu leder Københavns Politi efter den formodede gerningsmand, som vil blive sigtet for drabsforsøg, skriver TV 2.

En 29-årig mand blev anholdt efter knivstikkeriet, som fandt sted efter et skænderi på en restaurant, men politiet mener ikke, at det var ham, der stak den 24-årige i maven. Derfor er Københavns Politi nu på jagt efter den formodede gerningsmand, som politiet ved, hvem er.

Offeret er blevet behandlet på hospitalet, og hans tilstand er stabil, oplyste vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Svejstrup, til BT torsdag eftermiddag.

Politiet modtog anmeldelsen af knivstikkeriet klokken 15.37.