En mand er lørdag morgen blevet stukket med en skruetrækker.
»Manden er ved bevidsthed og er ikke umiddelbart vurderet til at være i kritisk tilstand,« fortæller vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Brix, til B.T.
Manden er på vej til hospitalet, hvor han vil blive undersøgt nærmere.
Henrik Brix fortæller, at politiet stadig er til stede på Halmtorvet i København, hvor overfaldet fandt sted.
»Det tyder på, at der er tale om et opgør i misbrugsmiljøet,« siger han.
Politiet leder efter vidner på stedet, der kan fortælle mere præcist, hvad der førte til angrebet.
Gerningsmanden stak af fra stedet.
Anmeldelsen kom ind klokken 7.25 lørdag morgen.
Del:

