En mand er blevet indlagt på Rigshospitalets Traumecenter efter at være blevet stukket med en kniv.

Ifølge Københavns Politi er manden umiddelbart uden for livsfare.

Klik her og se mere tv på localeyes.dk

Knivstikkeriet skete i en lejlighed på Vestgavl i bydelen Tingbjerg i det nord-vestlige København.

Politiet blev tilkaldt 12.37, men er fortsat sparsommelige med oplysningerne.

- Det drejer sig om en midaldrende mand, og vi formoder, at der er tale om personer, der kender hinanden i forvejen, siger vagtchef hos Københavns Politi Brian Belling.