En mand er lørdag formiddag blevet stukket ned i et kolonihavehus på Falster.
Det oplyser vagtchefen ved Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi til B.T.
»En mand har stukket en anden mand i ryggen, og det er uvist af hvilke årsager. Men han er stukket af, og vi leder efter ham nu,« siger Jan Nielsen og tilføjer:
»Den forurettede har kun fået overfladiske skader.«
Ved du noget om sagen? Så hører B.T. gerne fra dig. Skriv til 1929@bt.dk
Knivstikkeriet er sket i et kolonihavehus, men politiet ved ifølge vagtchefen ikke, hvorvidt gerningsmanden og den forurettede kendte hinanden.
I forbindelse med eftersøgningen er politiet massivt til stede i området med kampklædt politi.
»Han har stukket en person med en kniv, så vi vurderer, at han kan være farlig. Men der er ikke fare for andre borgere,« siger Jan Nielsen.