En ung mand er mandag blevet stukket med en kniv i indre København.

Det oplyser Københavns Politi til B.T.

»Der har været en hændelse i Sankt Petri Passage klokken 12.18, hvor en person er blevet stukket med en kniv. Det er ikke kritisk, og vi mangler en gerningsmand,« siger vagtchefen.

Ifølge politiet er gerningsmanden løbet fra stedet, og ham prøver man nu at finde.

Det er endnu sparsomt med oplysninger, derfor ved politiet heller ikke, om hændelsen har relation til bandemiljøet.

Den forurettede er født i 1998.

Opdateres...