Lyt til artiklen

En mand blev lidt over middag søndag bedt om at stå af et tog i Nyborg, og det skete, efter en kvinde kom med en noget opsigtsvækkende anklage.

Manden, som øjenvidner fortæller til B.T. bar solbriller og mundbind, skulle nemlig have givet kvinden stød med en strømpistol.

Det bekræfter DSBs pressevagt overfor B.T.

»Manden blev af togføreren bedt om at stige af toget i Nyborg, og det gjorde han så,« lyder det fra DSBs pressevagt.

Toget, manden blev bedt om at forlade, var IC 132 på vej mod København, der skulle have kørt fra Nyborg Station klokken 13.32.

DSBs pressvagt kunne på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvorvidt manden og kvinden var fremmede overfor hinanden eller kendte hinanden i forvejen.

Der skulle have fundet en politianmeldelse sted, men det har endnu ikke været muligt at træffe Fyns Politi for en kommentar.

Manden skulle ifølge B.T.s oplysninger være steget på toget i Odense.

Opdateres ...