Mand skudt af politiet: Nu er der nyt
Manden er nu blevet anholdt og sigtet, skriver politikredsen.

Manden er nu blevet anholdt og sigtet, skriver politikredsen.

En 37-årig mand blev søndag formiddag skudt i benet af Københavns Politi.
Det skyldtes, at han ifølge politiet havde en kniv.
Nu lyder det, at manden er uden for livsfare, samt at han er blevet anholdt og sigtet for to forhold.
Det skriver politikredsen i en politiupdate.
Videre lyder det, at efterforskningen er overtaget af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Derfor har politikredsen ikke yderligere kommentarer.
Efter skudepisoden blev han kørt til behandling på hospitalet, hvor han altså er uden for livsfare.
Episoden fandt sted klokken kvart over ti søndag ved CabInn hotellet ved Forum på Frederiksberg. Her havde politiet fået en anmeldelse om en bevæbnet mand.
Vidner, der har boet på hotellet, fortæller til B.T., at politiet foretager undersøgelser inde på hotellet.
Et øjenvidne fortæller til B.T.s reporter, at han så en politimand gå ind på hotellet med et automatvåben omkring klokken halv tolv.