Mand skubbet ned ad trappe: Nu er han død
En 26-årig mand er fængslet og sigtet i sagen.

En 26-årig mand er fængslet og sigtet i sagen.

En 31-årig mand blev torsdag skubbet ned ad en trappe i Randers efter et håndgemæng.
Han blev herefter indlagt med svære kvæstelser, og lørdag afgik han ved døden.
Det skriver Randers Amtsavis.
Østjyllands Politi udtalte fredag til avisen, at manden formentlig ikke ville overleve.
En 26-årig mand blev desuden anholdt i sagen, og fredag blev han fremstillet i grundlovsforhør.
Ifølge politiets vagtchef opstod der tumult på reposen, hvilket førte til, at den 31-årige mand faldt ned ad trappen.
Den 26-årige mand blev varetægtsfængslet frem til 28. september efter grundlovsforhøret i fredags.