Mens flyet stadig var i luften, forsøgte en 41-årig mand mandag at åbne en af flydørene.

Hændelsen skete i et Qantas fly fra Karratha omkring 1500 kilometer nord fra Perth i Australien og har nu ført til en sigtelse. 

Det skriver The Australian

Inden manden forsøgte at åbne flydøren, skulle han have 'misbrugt' en medpassager på flyet, hvorefter han skubbede og sparkede til sædet foran sig. 

Da kabinepersonale forsøgte at gribe ind, skulle manden så have 'misbrugt' dem.

Hvad mandens krænkelser gik ud på, fremgår ikke umiddelbart.

Herefter ignorerede den 41-årige instrukser om at spænde sikkerhedsselen inden landing, mens han derefter forsøgte at åbne den bagerste flydør, mens flyet endnu var i luften.

Da flyet landede i Perth blev manden eskorteret væk af politibetjente. 

Han er nu blevet sigtet for tilfælde af skade på en offentlig embedsmand fra Commonwealth, for at have bragt et flys sikkerhed i fare samt for ikke at have overholdt besætningens instruktioner og for at have opført sig uordentligt, skriver mediet.