Lørdag nat fik lokalpolitiet i Ringkøbing en anmeldelse om en 32-årig mand, der kravlede rundt på taget af arresten i byen. 

Det fortæller Morten Slot, politiassistent i Ringkøbing, til TV Midtvest

»Vi formoder, at han prøvede at smugle noget ind til en indsat, men vi er ikke kommet nærmere, hvad det var,« siger Morten Slot til mediet. 

Manden blev opdaget via et overvågningskamera på stedet.

Han er efterfølgende blevet sigtet for ulovlig forbindelse med fanger.