Tidligere denne uge fandt man et skjult kamera under optagelser til den nye James Bond film.

Kameraet var placeret på dametoilettet.

En 49 årig mand ved navn Peter Hatley havde sat det op, så han kunne kigge på kvinderne, mens de gik på toilettet.

Lørdag morgen blev han dømt for voyeurisme, der betyder at man belurer nogle, som afklæder sig. Ofte med seksuelle intentioner. Det skriver Independent.

Man ved ikke, hvordan han havde fået placeret og gemt kameraet i studiet, Pinewood Studios, der ligger i Buckinghamshire i England.

Fundet af kameraet blev hurtigt anmeldt til politiet.

»Vi tager sagen meget seriøst,« fortalte en talsperson fra Pinewood Studios kort efter fundet.

Og det er faktisk ikke det eneste problem, der har været under optagelserne til filmen, som har fået den midlertidige titel 'Bond 25'

Skuespiller Lea Seydoux, Ana de Armas, Daniel Craig, Naomie Harris og Lashana Lynch, der alle er på set-listen til den nye Bond-film.
Skuespiller Lea Seydoux, Ana de Armas, Daniel Craig, Naomie Harris og Lashana Lynch, der alle er på set-listen til den nye Bond-film. Foto: Gilbert Bellamy
Vis mere

Under en kontrolleret eksplosion i studiet tidligere denne måned kom en af de ansatte til skade.

Og forud for den episode måtte man udsætte optagelserne, da skuespiller Daniel Craig kom til skade.

Det skete under optagelser på Jamaica, hvor han slog sin ankel og måtte opereres.

Filmen har præmiere i oktober 2020.