Var du vidne til episoden på  Falkoner Allé i København, og har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Der er onsdag aften affyret skud uden for spisestedet Fontænen på Falkoner Allé 52 i København.

Det oplyser Københavns Politi i en yderst kortfattet kommentar til BT.

»Jeg kan bekræfte, at der er affyret skud, og at vi er til stede på adressen,« lød det tidligere på aftenen fra vagtchef Lars Westerweel.

Til Ritzau fortæller han dog, at man har anholdt fire personer. Natten til torsdag fortæller vagtchef Henrik Brix til ritzau, at skudofferets tilstand er stabil.

Foto: Privatfoto
Vis mere

Hos nabobutikken Por Qué No bemærkede ejer Emil Lindeneg ikke episoden, men fra restauranten kunne oplevede gæsterne episoden på tætteste hold.

»Jeg stod ude i baglokalet i min butik og havde to kvindelige gæster siddende i vores vindue. De siger, de så en blå bil med en maskeret mand bremse hårdt op. Kort efter hører vi to skud, som er rettet mod butikken ved siden af min. Gerningsmanden flygtede hurtigt efter. Efter politiet ankom til stedet, blev vi hurtigt bedt om at lukke butikken ned og gå hjem,« fortæller ejeren af Por Qué No til BT.

Han forklarer desuden, at det var ikke ejeren af Fontænen, som blev skudt, da han efter hændelsen stod i panik ude på gaden.

En mand er nu kørt på hospitalet, efter en bil med en maskeret gerningsmænd onsdag aften affyrede skud mod en butik på Falkoner Allé. Der er seks politibiler, ambulance og en lægebil på stedet. Falkoner Allé er nu blevet afspærret i begge retninger fra Sankt Nikolaj Vej og frem mod Godthåbsvej. Det skriver TV2.

Foto: Joakim Hovard
Vis mere

DR's journalist på stedet omkring Falkoner Allé 52 oplyser desuden, at der var tale om en maskeret mand iført hættetrøje, der havde affyret flere skud, hvorefter han flygtede i en blå bil med høj fart.

Efter skudepisoden på Frederiksberg har et større område af Assistens Kirkegård på Nørrebro været afspærret af betjente. Politiet har til TV2 Lorry bekræftet, at politiaktionen og afspæringen ved kirkegården har forbindelse til skudepisoden på Falkoner Allé.

Foto: Privatfoto
Vis mere

BT's journalist på stedet fortæller, at politiet tidligere har stået ved indgangen til kirkegården omkring Sjællandsgade. For kort tid siden forlod politiet stedet, hvorefter fire politibiler i høj fart og med sirener er kørt langs Nørrebrogade i retning mod både indre by og Nordvest.

Efter aktionen på Assistens Kirkegård på Nørrebro oplyser vagtchef ved Københavns Politi, Lars Westerweel, at der er én person anholdt.



Onsdag aften var politiet samtidig massivt til stede et andet sted i byen - i krydset mellem Aldersrosgade og Teglværksgade, der ligger på grænsen mellem Nørrebro og Østerbro.

BT's mand på stedet kunne fortælle om et massivt politiopbud med ambulance og en akutlægebil. I flere timer stod det uklart, om episoden havde forbindelse til skyderiet på Frederiksbereg og politiaktionen på Assistens Kirkegård. Men sent onsdag aften afviser Københavns Politi over for BT, at der skulle være en forbindelse.

Derimod var der ved Aldersrosgade/Teglværksgade tale om en knivdrab.

Var du vidne til episoden på Falkoner Allé i København, og har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.