Lyt til artiklen
En mand, der er født i 1981, blev søndag morgen lige efter kl.6 skudt i benet i Ryparken på Østerbro i København.

Vagtchef hos Københavns Politi fortæller, at der er affyret to skud, og at politiet ikke umiddelbart mener, at skyderiet har tilknytning til bandemiljøet.

- Vi er i gang med at undersøge, hvad der er sket, så det er ikke meget, som jeg kan fortælle lige nu. Nærmere efterforskning må vise, hvad der er årsag til skyderiet, siger vagtchef Kim Nicholsen til bt.dk.

VED DU NOGET? TIP BT PÅ 1929@BT.DK

Vagtchefen ønsker ikke at uddybe kommentaren om, at skyderiet ikke er banderelateret.

Den centrale efterforskningsleder hos Københavns Politi, Sajjab Haeder, fortæller, at politiet har været i kontakt med skudofferet, som dog ikke har været specielt meddelsom. 

- Han var ikke videre meddelsom. Men vi har stadig vidner vi skal følge op på samt en del tekniske spor, der skal undersøges, siger Sajjab Haeder, der også melder, at manden er uden for livsfare.

Opdateres ...