En 31-årig lettisk mand blev ramt af skud onsdag aften omkring klokken 18, da han kom gående på Værebrovej i Bagsværd ved København.

- Manden bliver ramt af to skud. Et i venstre fod og et i underbenet, fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Johnny Bonde.

Ifølge vagtchefen affyrede gerningsmanden skuddene og sprang derefter ind i en mørk firkantet Citroen Picasso-lignende bil, der derefter kørte i retning af Motorring 4.

Hvis nogen borgere har bemærket bilen før eller efter skyderiet, beder Københavns Vestegns Politi dem om at ringe på 4386 1448.

Motivet til skyderiet er endnu ukendt.

BNB