En mand er søndag aften afgået ved døden efter at være blevet ramt af et godstog på Ørestad Station. 

Man ved for nuværende ikke, hvad der ligger til grund for ulykken, oplyste vagtchef ved Københavns Politi Jesper Frandsen til B.T. tidligere søndag aften. 

Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.08 og rykkede straks ud til stedet.

Også ambulancer og Hovedstadens Beredskab var til stede. 

I kølvandet på personpåkørslen blev al togtrafik indstillet.

Det betød blandt andet, at der ikke kørte tog mellem Københavns Hovedbanegård og lufthavnen. Derfor ville alle tog til og fra Sverige vende ved lufthavnsstationen.

Klokken 21.45 fremgår det dog ikke længere af DSBs hjemmeside, at der er ændringer i trafikken.

Lyt til kriminalredaktionens podcast 'På fersk gerning' her, eller hvor du plejer at høre podcast.